Udover et brændende ønske om at hjælpe unge videre i deres liv gennem coaching er Samtaleboblen karakteriseret ved en stærk ånd. Det er i foreningen altafgørende, at vi har et stærkt sammenhold, at vi har det sjovt og at vi støtter hinanden fagligt og socialt.
Rummelighed, forskellighed og faglighed er nøglebegreber for os, og vi finder det afgørende, at vi hele tiden udvikler os både som mennesker og som forening.
Vi er meget fleksible og tager hensyn til den enkeltes tid og behov i forbindelse med at udføre frivilligt socialt arbejde. Vi gør en masse for, at du trives og føler, at du ikke bare gør en forskel for mennesker gennem dit frivillige arbejde, men at du også selv udvikler dig personligt og fagligt.
Til gengæld forventer vi samme engagement og energi fra din side. Vi er alle professionelle coaches og forventer en professionel tilgang af hinanden.
For at blive frivillig coach, kræves uddannelse i coaching og praktisk erfaring. Har du den ikke, kan du få din erfaring ved træning på foreningsaftenerne, som er torsdage kl.19 til 21.30.
På den måde får du både en coacherfaring, som kommer dig selv og mennesker til gavn, samt en masse sjove, udviklende og hyggelige timer sammen med andre, der deler ønsket om at gøre noget godt for andre.
![]() |
|
Ønsker du blot at lære mere om samtaleteknikker, hjælpe med administrative opgaver og møde nye mennesker, er du også velkommen. Du har som medlem af foreningen både mulighed for at coache og løse administrative opgaver.
Vil du være frivillig i foreningen, kontakt os.
Som studerende i Odense kan du blive ambassadør for Samtaleboblen. På den måde er du med til at udbrede kendskabet til Samtaleboblens tilbud til studerende om gratis coaching, og du tilbydes oplæg og events på uddannelses- institutionerne i Odense – læs mere